Magtanvendelser vil ske ud fra de gældende regler på området.
Fysisk magtanvendelse må i den givende situation betragtes som en nødvendig omsorg, og ikke en magtkamp. Det skal være en hjælp for borgeren, hvis de er til fare for sig selv og deres omgivelser.
Magtanvendelser skal aldrig bruges som et pædagogisk redskab, eller som en strategi for at styre magtbalancen imellem den enkelte og personalet. Det er selvsagt rarest for alle, når magtanvendelser kan undgås. Det er dog ikke muligt at reducere antallet af magtanvendelser ved at undgå dem. Det kan tværtimod medføre en optrapning. Institutionen er opmærksom på sådanne vilkår, da det kan være en fejlslutning at tilstræbe en reduktion af magtanvendelser som et mål i sig selv. Magtanvendelser skal altid være den sidste mulighed i en eventuel konflikt, og vi vil tilstræbe at lave aftaler med den enkelte om strategier i sådanne situationer.
Når vi kan mærke, at det kan ende med en magtanvendelse, er det vigtigt at få fjernet de øvrige borgere, så de ikke føler sig tvunget til at hjælpe den, der er konflikt med. Det er ligeledes vigtigt at få dem fjernet, således at den enkelte ikke føler, at han/hun taber ansigt, hvis det ender med en magtanvendelse.
Enhver form for magtanvendelse registreres og indberettes til tilsynsførende, jf. gældende regler indenfor området.
Vi anvender ikke magt som pædagogisk virkemiddel. Vi har ingen magtanvendelser i vores daglige arbejde – vi aftaler individuelle strategier med hver enkelt i forhold til, hvorledes de ønsker, vi skal handle, hvis en situation spidser til.
Den mest gængse aftale er, at den enkelte får rum(værelset, gåtur, høj musik, frisk luft etc.). Efterfølgende kommer borgeren til os, og vi får talt sammen. Det handler om at give nye redskaber til lignende situationer i fremtiden. Samtidig handler det om, at personalet er dygtige til at regulere borgeren, således det ikke ender i konflikt.
