Som nævnt i vores værdigrundlag, er relationsarbejde og respekt for det enkelte menneske det grundlæggende i vores institution. Der arbejdes på at skabe rammer, hvor støttesystemer og pædagogiske tiltag er individuelt tilrettelagt. Den pædagogiske tilgang er ressourcefokuseret og anerkendende og har sit udgangspunkt i, at den enkelte borger skal have størst mulig grad af indflydelse.
Vores borgere kommer ofte med en erfaring af, at være misforstået og anvender ofte uhensigtsmæssige mestringsstrategier. Disse mestringsstrategier søges ændret, og det kan kun gøres ved at være sammen med dem, og respektere dem, som de er. Udvikling af sociale kompetencer skal ikke præges af en diagnosticerende tilgang, men ud fra indkredsning af iagttagede problemer. Mennesker er psykisk og socialt så vidt forskellige, at de ikke er til at holde sammen i diagnostiske kasser.
Den enkelte har to faste kontaktpersoner blandt personalet, der er til rådighed, når der er problemer eller brug for hjælp. Der trænes i daglige gøremål, så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere bor hos, bliver lettere.
Vi arbejder efter en ideel struktur, der er til stede hele tiden. Målgruppen har generelt brug for klare regler/rammer og klare tilbagemeldinger, opmuntring, støtte og belønning(opmærksomhed og omsorg). Strukturen skal bidrage til at kompensere for borgernes manglende indre kontrol, samt bringe mindre ydre kaos i dagligdagen.
Vi ser den enkelte som aktør – det handler om den betydning personalets forståelse af og kendskab til den enkelte, har for borgerens læring og vækst. Vi opfatter den enkelte som aktiv, bevidst, skabende – og trods eventuel modstand, har vi en tro på, at den enkelte ønsker vores hjælp, men måske ikke selv har erkendt det endnu. Vi ønsker at skabe et udviklingsfremmende samspil mellem borger og personale gennem dialog og fælles tredje.
Vi anvender en mentalliserende tilgang til borgeren, for på den måde at være nysgerrige på, hvad der ligger bag borgerens adfærd og handlinger. Ligeledes anvender vi relationen i dialogen, således borgeren lærer at reflektere og metallisere. Ved mentalliserende tilgang, støtter vi ligeledes borgeren i, at denne selv lærer at regulere sig følelsesmæssigt og på den måde, konflikthåndtere.
