Tilgang til brugerne

Som nævnt i vores værdigrundlag er relationsarbejde og respekt for det enkelte menneske det grundlæggende i vores institution. Der arbejdes på at skabe rammer, hvor støttesystemer og pædagogiske tiltag er individuelt tilrettelagt. Den pædagogiske tilgang er ressourcefokuseret og anerkendende og har sit udgangspunkt i, at den enkelte beboer skal have størst mulig grad af indflydelse.

Vores borgere kommer ofte med en erfaring af, at være misforstået. Denne negative erfaring søges ændret, og det kan kun gøres ved at være sammen med dem, og respektere dem, som de er. Udvikling af sociale kompetencer skal ikke præges af en diagnosticerende tilgang, men ud fra indkredsning af iagttagede problemer. Mennesker er psykisk og socialt så vidt forskellige, at de ikke er til at holde sammen i diagnostiske kasser. Vi arbejder ud fra flere af de miljøterapeutiske grundprincipper, hvor personalet forsøger at indrette dagligdagsaktiviteter efter principper, hvor de bedst muligt støtter beboerne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. Den enkelte har to faste kontaktpersoner blandt personalet, der er til rådighed, når der erproblemer eller brug for hjælp. Der trænes også i daglige gøremål, så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere bor hos, bliver lettere.

Vi arbejder efter en ideel struktur, der er til stede hele tiden. Målgruppen har generelt brug for klare regler/rammer og klare tilbagemeldinger, opmuntring, støtte og belønning(opmærksomhed og omsorg). Strukturen skal bidrage til at kompensere for beboernes manglende indre kontrol, samt bringe mindre ydre kaos i dagligdagen.

Vi ser den enkelte som aktør – det handler om den betydning pædagogens forståelse af og kendskab til den enkelte, har for beboerens læring og vækst. Vi opfatter den enkelte som aktiv, bevidst, skabende – og trods eventuel modstand har vi en tro på, at den enkelte ønsker vores hjælp, men måske ikke selv har erkendt det endnu. Vi ønsker at skabe et udviklingsfremmende samspil mellem beboer og pædagog gennem dialog.

Narrativ praksis anvendes – vi er optagede af, hvordan vi anvender sproget og stiller spørgsmål, så den vi taler med finder frem til egne foretrukne historier om sig selv, ud fra deres levede erfaringer. Når der tales om problemer, undersøges det, hvordan problemet påvirker forskellige områder af personens liv, samt hvordan problemet har haft held til at få den indflydelse på personens handlinger og selvopfattelse